Ib Jespersgaard

Centerleder
Som chef for og initiativtager til VIFIN er Ib Jespersgaard manden bag VIFIN.

Ud over ansvaret for ledelsen er Ib også ansvarlig for, at samarbejdet mellem VIFIN og Vejle Kommunes øvrige afdelinger fungerer godt. For Ib er stor tillid til sine ansatte en selvfølge. Han er en visionær leder med en uformel, ligetil og omsorgsfuld ledelsesstil, hvor de ansatte i høj grad får ansvar for deres arbejde.

Siden 1980erne har Ib arbejdet med undervisning af tosprogede. Derfor har han et indgående kendskab til undervisning og uddannelse af ikke blot tosprogede børn, men også unge og voksne. Ib har blandt andet en fortid som indvandrerlærer, souschef for en af Dansk Flygtningehjælps sprogskoler og leder af Udviklingscenter for Undervisning af Voksne Indvandrere. Efter mange års erfaring som projektleder og som ekspertevaluator for EU i Bruxelles har Ib desuden tilegnet sig en solid viden om udviklingsprojekter og de tildelingskriterier, EU opererer med, når de skal vurdere de enkelte projektansøgninger.

Ib har en cand. mag. i idéhistorie og etnografi fra Aarhus Universitet og har efterfølgende blandt andet gennemført Voksenpædagogisk Grundkursus og Alment Lederkursus. Han har en stor familie med børn og børnebørn, som han altid er klar til at give en hjælpende hånd. Ib er en handyman af sind, og han har som regel altid et eller flere selvbygger-projekter i gang, heriblandt renovering af sin gamle mølle på Mols.

Kontaktoplysninger
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  
Telefon: +45 2175 2434

Ib på LinkedIn